Randers By

Far og søn hos ”Bluesnight”

Den garvede sanger og guitarist, Jesper Bjarnesen, har sin søn, Oscar Martin Eriksen, med sig i sit nye band, der bærer det finurlige navn JB & The Hüggeli. Bandet spiller hos Bluesnight Randers fredag 28. maj på Underværket.

Jesper Bjarnesen har en lang karriere bag sig inden for jazz, rock og ikke mindst blues. Oscar Martin Eriksen er sanger i Big O & The Blue Quarters, og i det nye band spiller han trommer. Bassisten har Big O, Jais K. Eriksen, og også med, og så supplerer trioen sig med Hans Jensen på sax og Kim Nedergaard på orgel.

JB & The Hüggeli spiller noget af det mest saftige Chicago- og Texas-blues, man kan forestille sig. Sidste år udgav orkestret sit første album, ”Thank You Blues”, og den udgivelse har fået en række af fornemme anmeldelser.

At naturlige årsager – bandet opstod midt i corona-tiden – er det ikke blevet til ret mange koncerter, men nu kommer JB-slænget til Randers og mange andre bluesklubber for at præsentere sine sange for publikum. Det er blot Bluesnight’s anden koncert i denne sæson, og ligesom ved den første skal alle gældende corona-restriktioner overholdes.

Kommentarer