Debat og politik

Læserbrev: Er vi “rigtigt kloge” i Randers

Privatfoto.

Debatindlæg af Jørgen Andersen, Stenaltvej 6, Randers.

Når vi ser på hvad andre kommuner i Danmark foretager sig for at beskytte deres byer mod de varslede mulige fremtidige vandstandsstigninger på grund af klimaforandringerne.

Hvad har man gjort i følgende byer med vandløb eller kystnære havområder. Jo, man har hævet kajkanterne. Det gælder i Aalborg, Aarhus, Kolding, Vejle og Horsens med flere.

Hvordan løser de samme kommuner deres trafikale problemer. Jo, der man laver ringvejsforbindelser uden om byerne. Er de omtalte kommuner naive eller ukloge, næppe!

Hvordan har vi så tænkt os at løse vandstand stigning og trafikproblemerne i Randers. Jo, vi vil bygge en såkaldt klimabro/dæmning med følgeudgifter til en pris af op mod en 800 Millioner kroner. En dyr klimabro, som ikke løser hverken vandstandsstigninger eller trafikproblemerne i Randers kommune. Klimabroen beskytter ikke hele kommunen mod vandstandsstigninger og Klimabroen flytter bare trafikproblemerne til andre bydele som Kristrup og Dronningborg.

Ærgerligt at vores politikere stædigt holder fast i en dyr Klimabro, når vi kan løse problemerne med forhøjede kajkanter. En fremtidssikret ringvejsforbindelse med en Østbro/tunnel uden om Randers By og en dæmning mod havvandsstigning ved Udbyhøj. De sidste to projekter med statsfinansering.

Mit spørgsmål skal derfor lyde. Er vi bare klogere. Eller er vi ”rigtigt kloge” i Randers.

 

Kommentarer