Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

Sunday Blues, from Mississippi to Chicago

Afholdes 15. august kl. 14:00 - 23:00

Tante Olga’s telt afslutter den 1. weekend i Randers festuge med forførende blues.

14.00 HP Lange Big Gumbo

Svedig roots & akustisk blues fra øverste hylde starter Sunday Blues

Fantastisk svampet, sumpet, hjemmestrikket og velspillet musik med rødderne solidt plantet i den amerikanske musiktradition. Mississippi og Deltaet kalder!

HP lange har været på blues/folk scenen i mere end 30 år, som solist og i utallige sammenhænge.

Han har modtaget alle de priser der er på den danske blues scene og hans udgivelser har været nomineret til et væld af DMA’er – to har taget prisen.

De sidste par år brugt al energien og kræfterne på projektet HP Lange Big Gumbo, som er

umiskendeligt blues men tilsat cajun og mountain music, fiddle og banjo i tilpassede mængder. Det sker i en søgen efter at gøre musikken til et personligt udtryk, der både rummer den traditionelle blues, som bandets medlemmer altid har spillet i utallige sammenhænge, samt noget af den amerikanske folkemusik, der er påvirket af den europæiske folkemusik. Og, det lykkes rigtig godt – musikken og stemningen er fantastisk.

Her er et par anmeldelser fra nogen, der normalt ikke giver mange rosende anmeldelser:

“52-årige Lange er rodfæstet traditionalist, men det kan man sagtens leve med, når traditionalismen leveres tilsat indlevelse, kompetence og kærlighed til metieren”.

Thomas Treo, Ekstrabladet:

“Med Travelling Man Blues har H.P. Lange begået, hvad der utvivlsomt vil stå som en af årets bedste danske bluesudgivelser. Han viser sig ikke blot som en af landets absolut bedste fortolkere af country blues’en, men også – endnu en gang – som en kunstner af stort internationalt format”.

J. Wandam, Blues New

17.00 Shades Of Blue

Stålsat, elegant og overlegen Chicago Blues, spillet med musikalsk overskud af uanede højder.

Shades Of Blue vandt fortjent Danish Music Awards Blues – Blues Liveprisen 2018. Oveni kunne den velspillende Aarhusgruppe også fejre sit 30-års jubilæum.

“Sublimt sammentømret, teknisk suverænt og med et musikalsk overskud af uanede højder.”

Sådan lød motivationen og det var en beæret kvartet, der efterfølgende gik på scenen for at modtage den lille, men vægtige jernfugl.

Bluesnew tilføjede:

“James Loveless synger med en ubesværet sjælfuldhed, fylde og timing, der er de færreste beskåret. Uffe Steen optræder opfindsomt og virtuost med den jazzede tilgang, der gør hans bluesspil ulig alle andres på den danske scene. Og Morten Brauner og Claus Daugaard er måske den bedste rytmesektion i dansk blues, med deres klippefaste og altid veloplagte melodiske spil og deres gode kontakt til solisterne.”

Shades of Blue’s helt særlige nerve og autenticitet er mere end intakt her tre årtier efter, at bandet spillede sin første koncert. Forsanger James Loveless er vokset op med blues og gospel i Florida. Rødderne slår ikke bare igennem, når han synger, men også i hans rolle som sangskriver.

Hos Tante Olga kan vi til stadighed glæde os over de mange gange Shades Of Blue har gæstet Tante Olga gennem de sidste 30 år – det har været rigtig godt hver gang. Så selvfølgelig er bandet en del af Sunday Blues i Tante Olga’s Telt

Yderligere information på www.tanteolga.dk , hvor der også er forsalg af billetter.

Der tilbydes enkelt dags billetter, samt weekend billetter for alle dage i de 2 weekender.

Billet til alle dage første Weekend (13., 14.&15. august) 500,- kr. excl. gebyr

Billet til alle dage anden Weekend (19., 20.&21. august) 400,- kr. excl. gebyr

Der sættes begrænset antal billetter til salg grundet afstandskrav, så billetterne sælges efter “først til mølle princip

20.00 Kai Strauss & The Electric Blues Allstars

En af de bedste guitarister – med stor inspiration fra Texas Blues.
Se frem til en sublim guitaroplevelse i særdeleshed, og en udsøgt blues oplevelse i almindelighed.
Perfekt afslutning på “Sunday Blues”

Kai Strauss er mest kendt for sine 15 år som guitarist hos Memo Gonzalez & The Bluescasters, men gik for nogle år siden solo og dannede Kai Strauss & The Electric Blues Allstars. Og tak for det. For som Scott Duncan så korrekt beskriver det i Englands førende bluesmagasin ‘Blues In Britain’: “Kai Strauss is simply a great guitarist whose solos are up there with the likes of American contemporaries like Rusty Zinn, Jimmie Vaughan and Sean Costello”
Kai’s tone, frasering og intensitet, har da også for længst givet ham en position som en af de mest respekterede bluesguitarister i Europa. Og i Kai Strauss & The Electric Blues Allstars påtager han sig så ydermere rollen som frontmand og sanger. En rolle han fylder kompetent ud og som han nyder at have.

Kai Strauss er ikke opvokset i Texas, men er fra Osnabrück i Tyskland. Lyttede man til hans guitarspil alene, ville man forledes til at tro han var fuldblods Texaner. Kai Strauss er blandt mange “bluesguitar-afficionados” betragtet som en af Europas mest autentiske inden for den Texanske “no bullshit stil” .
Sammen med The Electric Blues Allstars, der også har flere fremragende solister, bliver det en forrygende afslutning på Sunday Blues i Tante Olga’s Telt.

Get The Blues !

Entré

200 kr. excl. gebyr

Tid

Dato:
15. august
Tidspunkt:
14:00 - 23:00

Sted

Tante Olga
Søndergade 6
Randers, 8900 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer