Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sandfærdige skrøner i Romalt

Afholdes torsdag 31. august 2023 kl. 13:00

Artisten Venzel Zalmov inviterer på en tur ned af Memory Lane, hvor han deler ud af sine oplevelser gennem et halvt århundrede i morskabens tjeneste. Alle er velkomne.

Venzel Zalmov fortæller ikke kun om oplevelser fra rampelyset, men også om, hvordan det var at vokse op som anden generations-indvandrer i 50’ernes Danmark, samt ungdommens oplevelser i sydstaternes USA under borgerrettigheds-urolighederne i 60’erne.

Der lægges op til en time i fantasiens virkelige verden, og efter foredraget kan man stille spørgsmål om alt lige fra mudder, manege-magi og savsmuld til romantik og realiteter. Kort sagt kan man få stillet sin nysgerrighed og få noget at vide om den ellers lukkede verden, der befinder sig bag cirkusvognenes spraglede facade og i varieteens dunkle garderober.

Pris inkl. kaffe og kage er 25 kr., der skal forudbetales på konto 6187-0002647079 senest torsdag den 24. august. Husk at skrive navn på indbetalingen. Der sendes ikke billetter, man møder bare op.

Eftermiddagen er en del af Romalt Fester i ELRO-dagene, og ELRO Fonden har støttet arrangementet.

Tid

Dato:
torsdag 31. august 2023
Tidspunkt:
13:00

Alle arrangementer