Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Musikalske fortællinger

Afholdes onsdag 18. november 2020 kl. 19:30

Randers Kammerorkester præsenterer fire musikalske fortællinger af Franz Schubert, Ludwig van Beethoven, Karl Aage Rasmussen og Thea Musgrave.

Fire komponister fortæller i fire værker hver deres historie om den verden, der var deres. Den kun nitten år gamle Beethoven havde store forventninger til livet. Det omsatte han til toner i Septetten, der er fuld af livslyst, viljestyrke, optimisme og en ungdommelig energi, der umiddelbart smitter af på den, der lytter.

Schuberts sitrende og højspændte sind afspejler sig direkte i hans kvartetsats, der skulle være første sats i en strygekvartet, der aldrig blev færdig. Måske blev alt sagt i en enkelt sats, der indeholder en stor romantisk længsel, et intenst drama og et væld af smukke melodier.

Karl Aage Rasmussens Parts Apart er komponeret ovenpå Stravinskijs fortolkning af en række orgelvariationer af Bach, mens Thea Musgrave i Impromptu nr. 1 fanger øjeblikkets indfald i en improviserende og let duet mellem obo og fløjte.

Program

Thea Musgrave: Impromptu nr. 1 for obo og fløjte

Franz Schubert: Kvartetsats for strygekvartet D. 703

Karl Aage Rasmussen: Parts Apart for fløjte, obo og strygekvartet

Ludwig van Beethoven: Septet.

Entré

Løssalg: 150 kr
Abonnement: 120 kr
U/25 år: 40 kr

Tid

Dato:
onsdag 18. november 2020
Tidspunkt:
19:30

Sted

Værket
Sv. Dalsgaards Plads
Randers, 8900
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer