Debat og politik

Demokratiet i medvind

Af Poul Rubach, Kandidat KV21, Radikale

Hvor er det dejligt at bo i en kommune, hvor demokratiet tages alvorligt.

Med 28 mandater ud af 31 er det lykkes at få et godt budget vedtaget. 3 mandater kunne desværre ikke finde sig selv i resultatet/fællesmængden -, men det er jo en del af demokratiet. Den oprindelige græske demokratiopfattelse gik ud på at flertallet bestemmer, men er samtidig forpligtiget til at tage hensyn til mindretallet. Det lever Randers kommune op til i dette budget.

Ingen fik alt, men alle fik noget, så 28 byrådsmedlemmer gik fra budgetnatten med en god følelse af at være en del af det gode demokrati og har ejerskabsfølelse af dette budget.

Vi kan ikke love medvind på cykelstierne, men de – i flere år – ønskede cykelstier i Gjerlev, Fårup, Assentoft, Harridslev og udvidelsen af Højsletvej blev endelig tilgodeset.

2-lærerordning i folkeskolen, minimumsnormering allerede fra 2023, specialskolebesparelsen er delvis udskudt og socialområdets gæld bliver betragteligt eftergivet.

De ældre bibeholder rengøring hver 2 uge, så den planlagte forringelse til rengøring til hver 3. uge sløjfes.

Byggesagsbehandlingen speedes op til stor glæde for især erhvervslivet.

Jeg vil anbefale at læse budgettets hele ordlyd på kommunens hjemmeside. (28 sider)

Radikale Venstre med pt ét mandat, har fået bemærkelsesværdig stor indflydelse gennem en vedvarende og ærlig arbejdsindsats.

Kommentarer