Debat og politik

Dementi II fra Hans Minor Vedel

Læserbrev af: Hans Minor Vedel
Fhv direktør i Randers Kommune

Louise Brown skriver den 24. september, at jeg i mit indlæg 20. september har brugt urimeligt groft sprog om Bjarne Overmark. Louise Brown mener, at jeg ”nærmest omtaler Bjarne Overmark som psykopat”.

Det kan jeg helt enkelt afvise og dementere. Jeg har ikke på noget tidspunkt brugt den betegnelse om Bjarne Overmark.

Louise Brown redegør samtidig for hvad der kendetegner en psykopat. Det er sikkert meget naturligt, at man på den måde søger forklaringer når man står overfor en helt usædvanligt aparte adfærd. Men det er bare ikke et begreb, jeg har anvendt.

Mit indlæg 20. september var i sig selv et dementi. Formålet var at fastslå, at jeg aldrig har kaldt Bjarne Overmark ”alkohol-dement lystløgner”. Selv hvis man mener, at Bjarne Overmark har et opfarende gemyt og et sorgløst forhold til sandheden, er den sprogbrug usædvanlig grov.

Kommentarer