Randers By

Debat: Skurken

Simon Ødegaard Simonsen, folketingskandidat (V) Østjyllands Storkreds, Vester Boulevard 17, 8920 Randers NV. Pressefoto.

Af Simon Ødegaard Simonsen, folketingskandidat (V) Østjyllands Storkreds, Vester Boulevard 17, 8920 Randers NV

Når man opholder sig arbejdsramt i udlandet en sen aften på en hotelrestaurant udenfor fædrelandet og læser dagens danske aviser, kan man komme til at tænke over, hvem er egentlig vort lands værste fjender?

Er det virkelig Putin tronende øverst på verdens største land Rusland, -som er den største skurk? Mange mener det.
Eller er der også andre der kunne tilkomme den prædikat? F.eks. en dansk politiker, der som massiv stemmesluger tog til EU for ”at rydde op i svindel og humbug i EU-systemet”, og som så senere selv blev taget med fingrene vel langt nede i kagedåsen med Feld og Meld, velsignet langt op i partiledelsen.

Midler, som er almindelige skattekroner, altså svindel mod bl. a danske skattekroner? Eller er skurken, om end en mere jovial én af slagsen, en herboende syrer, som mere end rigeligt holder os opdateret om den syriske borgerkrig. En for os danske en nærmest ligegyldig konflikt, fordi uanset hvilken side der vinder, ændrer det ikke noget for Syrien.

Begge parter er lige tossede og de frygtelige tab på begge sider er dermed lige meningsløse.
Så hvorfor skal vi så høre så meget om denne syriske konflikt, når vi ikke hører ham sige en lyd om f.eks. infrastruktur problemer her i hans valgkreds i Østjylland?

Eller hvad med en ordfører for et parti, der ikke kan finde ud af de mest simple regler og aftaler på det danske arbejdsmarked mellem giver og tager, og som sætter os arbejdsgivere i et urimeligt dårligt lys.

Ja det giver da så lidt medvind for fagforeninger, der så får lejlighed til at støve lidt af og hævde deres
værd.
Skurken gemmer sig nok i detaljen.

Kommentarer