Skrevet af: Poul Rubach, Radikale Venstre

Næsten inden blækket var helt tørt på det skrevne budgetforlig, stod de 4 forligspartier i kø til pressen for at takke hinanden for forhandlingsvilje, ansvarlighed og visioner.

Alt det positive blev fremhævet i lyserøde termer. Indsats for overvægtige børn, gratis psykologhjælp, opsparing til bedre halfaciliteter i Dronningborg, autismetilbud, daginstitution klimabro, havnevej og en sjat vand til at hælde på byen, osv.

Behændigt glemte selvsamme takketalere med de rosende ord det vigtigste: finansieringen. 0,5% effektivisering over hele linjen,- en nem måde at generere en masse penge: alle skal skrue tempoet op.

Enkelte punkter skal nævnes her:

• Skoleområdet skal spare 4,46 mio., men får tilført 2,75 mio., hvilket udråbes som en sejr og flot forhandlingshåndværk. Yderligere er fremskrivningsautomatikken aflyst.
• Integrationsområdet må holde for med en besparelse på kr. 14 mio. En integration, der virker efter hensigten. Vi har ingen uroligheder, og alle flygtninge er i skole, arbejde, praktik m.m. En kæmpe Randers-succes.

Jeg er naturligt vidende om, at budgetlægning – i økonomisk ugunstige tider – er en øvelse i at dele sol og vind nogenlunde lige. Det er nemt at kritisere, men der er andre håndtag at skrue på.

Et emne, der springer i øjnene, er de forkromede visioner om ”BYEN TIL VANDET”. Måske er tiderne lige nu ikke til disse tiltag. Lad os få kommunens basisbehov dækket – og der er sandelig nok at tage fat på – så kan der siden tænkes i store fremtidsperspektiver m.m.

Det ser ud til at skænderiet – landspolitikerne imellem – om udligningsreformen ikke er ophørt. Hvis vi kunne få nogle penge retur om et år eller to, er der perspektiv i at tænke stort.

 Jeg er ikke skuffet over Venstre og DF, det var vel forventeligt, – men Det konservative Folkeparti og i særdeleshed Socialdemokratiet, som i deres valgkamp bebudede genopretning af velfærden med en beskeden skattestigning, havde jeg forventet noget helt andet.