Randers By

Debat: Siden sidst

Simon Ødegaard Simonsen, (V) folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Vester Boulevard 17, 8920 Randers NV. Pressefoto.

Skrevet af: Simon Ødegaard Simonsen, (V) folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Vester Boulevard 17, 8920 Randers NV

Sidst Mette Frederiksen sad i regeringen, så vi hvordan hun og resten af venstrefløjen blev tilskyndet af de Radikale, lempede på reglerne for indvandring og dermed gjorde Danmark til en sand magnet for flygtninge, der fra det sydlige hjørne kom vandrende hertil i store flokke.

Heldigvis kom Venstre regeringen til. Efterhånden blev der rettet så meget op på politikken, at flygtningestrømmen til Danmark aftog.

I dag er tilstrømningen hertil på et meget mindre niveau. Vi skal naturligvis hjælpe mennesker i nød, men i et omfang som vi kan gabe over, – ellers bliver vi selv væk og så kan vi ikke hjælpe nogen.

Mette Frederiksen har imidlertid bebudet, at hvis hun bliver statsminister, så vil hun stramme indvandringen yderligere, men hvem vil hun da gøre det med? Man kan være ret sikker på at hendes gode støtter, Radikale, SF, Enhedslisten og Uffe Elbæk nok skal sørge for at få hende på bedre tanker.

Det ender nok med at Venstres ihærdige fornuftige politik bliver rullet tilbage, så Danmark igen bliver overrendt at indvandrere, der ikke har noget at gøre her. Det er så ikke noget nyt at det som Socialdemokraterne lover før valget, sjældent bliver til noget efter valget.

I det hele taget har regeringen med minister Inger Støjberg rettet op på flygtninge- og indvandrerpolitikken. Den er tilpas nu, vi skal ikke stramme mere.

Imidlertid kommer der stort set stadigvæk en stor mængde fremmede ind over EU’s ydre grænser. Derfor bør vores fokus nu i højere grad være, at hjælpe og se til at afsenderlandede i højere grad bliver bedre til at støtte og udvikle deres befolkninger, således at den enkelte kan se en fremtid for sig og sine i sit fædreland.

Langsigtet hjælper vi Afrika bedst ved at investere i landene, først og fremmest med at få infrastruktur, som er basis for al udvikling, op at stå. Med forsyningslinjer på plads bliver der også mulighed for varetransport, salg og handel, hvilket er nøglen til en begyndende industri, som vil øge beskæftigelse og velstand.

Det er glædeligt, at store danske firmaer er med i den kæmpe investeringsbølge, som der sker nu i Afrika. Der bygges motorveje, jernbanelinjer, lufhavne, containerhavne og meget andet i voldsom stor mængde, som er forudsætningen for at få gang i industri og arbejde.

Hjælp til selvhjælp er bedst for at komme på fode.

EU burde nok i højere grad tillade afrikanske industriprodukter adgang til EU’s indre marked med mindre eller slet ingen toldsatser, hvilket afgjort ville booste samhandelen.

Så ville vi se flere afrikanske varer i vores butikker i stedet for afrikanerne selv.

Kommentarer