Af Charlotte Broman Mølbæk, Folketingskandidat og byrådsmedlem for SF Randers

Fremtiden for kommunens allermest sårbare børn ser sort ud – i hvert fald hvis forslagene om at spare for op til 20 millioner kroner på specialklasser og specialskoler vedtages.

Vi ryster på hovedet i SF, når vi præsenteres for forslag, der vil nedlægge og flytte rundt på børn med eksempelvis svær autisme, ADHD og andre betydelige handicaps, som var de små ludobrikker, forslag der fjerner psykologer fra specialskolerne, alene fordi kommunen mangler penge. Det medfører nemlig stor risiko for at ødelægge den store og kompetente faglighed, der i dag findes på specialområdet.

Når vi ser på tallene for 9. klasseselevers afgangseksamen på specialområdet, så er der de seneste år sket en markant stigning i, hvor mange elever med særlige behov, der rent faktisk har opnået en afgangseksamen – særligt i fagene dansk, matematik og engelsk.

Faktisk ligger Randers Kommune langt over gennemsnittet sammenlignet med andre kommuner. Det er ret godt gået – og må være et resultat af velplacerede elever, en stærk faglighed og særdeles dygtige medarbejdere. Det skal vi passe på, og det er præcis den udvikling, vi som byråd skal understøtte – og ikke give sværere kår.

Sidst Randers Kommune flyttede rundt på elever var under skolestrukturen. Dengang advarede mange forældre og personaler mod store stigninger i kørslen som følge af den nye skolestruktur. Advarsler, som man dengang valgte at overhøre. Den fejltagelse foreslår man nu, at børn med særlige behov skal betale prisen for. Det er ikke i orden.

Tanken om de menneskelige konsekvenser, hvis forslagene får liv, er næsten ikke til at bære. Har man bare en lille smule indsigt i, hvor store vanskeligheder et barn med eksempelvis autisme, ADHD og lignende har, så ved man, at det skaber stor angst, uro og nedgang i funktionsniveauet, når der sker bare små forandringer. Alene forslagene skaber uro, utryghed og angst. En ny lærer eller et nyt klasselokale, kan vælte hverdagen fuldstændigt i lang tid med mange konflikter i skole og i hjemmet til følge. I den periode er indlæringen begrænset.

Det er de vilkår, børn med særlige behov og deres familier lever med. Vi spørger bare; mener vi virkelig, at det er i orden, at byrådet skal skabe en så markant forandring og dermed være direkte årsag til mindre læring og dårlig trivsel? SF siger klart nej.

SF kan godt se et fremtidigt perspektiv i at klæde folkeskolerne endnu bedre på til inklusion, så flere børn kan rummes i det almene fællesskab, men det skal være en del af en langsigtet plan, med bedre vilkår for inklusion, flere ressourcer, kompetenceudvikling af særlige kompetencer, tidlig forebyggelse og bedre rammer. På den måde får alle børn reelt lige muligheder. Vi vil ikke være med til inklusion med tvang, fordi der mangler penge.

Børn med særlige behov og udfordringer skal ikke udfordres mere af et byråd, der ikke kan få pengene til at hænge sammen. Vi kan ikke være bekendt at sende dem tilbage til en folkeskole, hvor mange af børnene allerede har oplevet en lang række af nederlag, konflikter og mistrivsel, inden de blev visiteret til et specialundervisningstilbud. Vi tror på, at der er en rigtig god grund til, at de i dag er visiteret til et specialundervisningstilbud. Det er ikke, bare noget man gør.

De menneskelige konsekvenser bliver store for børnene og deres familier, og det bliver langt dyrere på den lange bane. SF i Randers dømmer forslagene ude og håber, resten af byrådet gør det samme.

Kære byrådskolleger skal vi ikke sammen tage ansvar for, at ALLE børn har lige muligheder for et godt liv og sammen – og fortsætte med at understøtte det gode arbejde som allerede foregår på specialområdet  i vores kommune og give vores folkeskoler den ro, de længe har bedt om, i stedet for at skabe uro og pille det hele fra hinanden?