Covid-test mulig i Gjerlev på torsdage
Fra torsdag den 11. marts frem til torsdag den 19. april bliver det muligt at få foretaget en hurtigtest for Covid-19 i på adressen Tønagervej 15, 8983 Gjerlev J. Teststedet på Tønagervej vil være åbent og tilbyde antigentest hver torsdag fra kl. 14-19.
Alle over 12 år kan få foretaget en kviktest for Covid-19. Dog skal 12-15 årige følges med en voksen. Det er den venlige testmetode med en kort vatpind i næsen, som anvendes.
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt er glad for, at Region Midtjylland og Falck har besluttet at etablere et nyt teststed for hurtigtest i den nordlige del af Randers Kommune:
“Det er vigtigt for at få nedbragt smittetrykket, at ingen har for langt til et teststed,” siger han.
Kommentarer