Navnenyt

Christian Boldsen modtog ridderkorset

Præcis den 31. december 2017 havde Christian Boldsen været byrådsmedlem i 20 år. For disse 20 års tro tjeneste modtog Christian Boldsen Ridderkorset af Dannebrogsordenen.

– Ja helt officielt – så modtog jeg faktisk Ridderkorset med posten den 11. december 2017, oplyste Christian Boldsen og fortalte, at der med Ridderkorset også fulgte en hilsen fra Prins Joakim samt et reglement, der beskriver hvor og hvornår man må bære Ridderkorset. Nu afventer Christian Boldsen den officielle audiens hos dronningen, som finder sted senere i år.

Og hvordan er det så at have modtaget Ridderkorset? – Ja, det er fint, siger Christian Boldsen med et smil og stemmen fuld af jysk mådehold, – og jeg har da åbnet en flaske champagne sammen med Kirsten og børnene.

Fakta om Christian Boldsen

Sidder i det afgående Randers Byråd for Venstre og er formand for Beskæftigelsesudvalget.

Født i 1953 og bor i Havndal. Han er gift med Kirsten og far til 3 voksne børn.

Har modtaget Ridderkorset for 20 års tjeneste i byrådssammenhæng – 8 år i Mariager Kommune og 12 år i Randers Kommune.

Kommentarer