Debat og politik

Byrådet forhandler budget – tre fra rød blok er ude

Randers Byråd har i dag taget hul på forhandlingerne om kommunens budget for de næste fire år. Efter møderne torsdag eftermiddag, står det klart, at Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten ikke mere sidder med ved forhandlingsbordet.

I en fælles pressemeddelelse fra de tre lister lyder det blandt andet:

– Vi undrer os over, at vi blev inviteret, når nu Socialdemokratiet tydeligvis på forhånd havde bestemt sig for, at de ikke ville lege med os.

Ifølge pressemeddelelsen gik de tre lister til forhandlingerne, blandt andet med ønske om en skattestigning, som skulle øremærkes til kernevelfærden i Randers.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmesteren, hvorfor forhandlingerne er forsat uden de tre partilister.

Kommentarer