Randers By

Butikstyv med kniv og hash fik besøg på bopælen

Arkivfoto.

Østjyllands Politi blev mandag klokken 13.38 kaldt ud til ABC-Lavpris på Hobrovej i Randers NV, hvor personalet havde tilbageholdt en butikstyv.

Da politiet kom frem blev den 29-årige mand sigtet for butikstyveri. I forbindelse med visitation af ham fandt betjentene desuden en ulovlig foldekniv og adskillige klumper hash. Den 29-årige mand blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og for besiddelse af euforiserende stoffer.

Betjentene besluttede på baggrund af visitationen at ransage på den 29-åriges bopæl i Randers NV. Her fandt de også en del klumper hash, der var pakket i små pakker samt noget skunk, hvorfor manden blev sigtet for salg af stoffer. Betjentene fandt også et knojern og en totensläger, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Kommentarer