Mellerup

Brænderiet Enghaven til forbrugermesse i Tyskland

Brænderiet Enghaven har fået 5 ud af 5 stjerner 4 gange i Vinavisen. Her er et billede af medejer Esben Moestrup.

Brænderiet Enghaven i Mellerup producer frugtbrændevin og andre drikkevarer.  Sidste år solgte de deres varer på forbrugermessen Grüne Woche i Tyskland, og de regner med at gentage successen i 2017. 

– Vi fik bekræftet, at der er interesse for vores produkter, og det gav os blod på tanden til at gå videre. Vi er derfor også med i år, hvor vi vil styre vores tilstedeværelse og fokusere  på at tage kontakt til de mulige handelspartnere, som messen kan give, siger Esben Moestrup, som er medejer af Brænderiet Enghaven

Brænderiet Enghaven har stor succes med deres forretning i Mellerup. De har fire gange fået 5 ud af 5 stjerner i det prestigefyldte magasin Vinavisen. Du kan se en video om brænderiet Enghaven, der er produceret af Reflektor Film IVS nedenfor.

Grüne Woche – en kæmpe markedsplads

Grüne Woche er attraktiv for en mindre lokal virksomhed om Brænderiet Enghaven, fordi den vrimler med købelystne tyske forbrugere. 400.000 gæster forventes at deltage i 2017-udgaven af den traditionsrige messe. Gæsterne kan se, smage og ikke mindst købe mad og drikke fra 58 lande.

Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, siger det på denne måde:

– Det er en af de vigtigste trendsættende landbrugs- og fødevaremesser i verden. Og der kommer ikke kun almindelige forbrugere, men også for eksempel indkøbere fra store supermarkedskæder, som er ude for at spotte nye trends på markedet.

Kan du lide, hvad du læser? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her

 

 

Kommentarer