Randers By

Brændende biler på Ægirsvej

Tre biler blev sent tirsdag formentlig sat i brand med vilje ved Ægirsvej i Randers. Arkivfoto

Tre biler blev formentligt helt bevidst sat i brand af ukendte gerningsmænd tirsdag aften på Ægirsvej i Randers.

En borger anmeldte branden omkring klokken 00.00, hvorefter politi og brandvæsen rykkede ud til p-pladsen ved Ægirsvej 49, hvor bilerne holdt. Undersøgelserne viste, at de bageste sideruder i bilerne var blevet knust, inden branden opstod, og at nogen sandsynligvis har sat ild til alle tre biler.

Bilerne fik kraftige brandskader, men ingen kom til skade, da de stod tomme da de gik i brand.

Østjyllands Politi efterforsker brandene som påsat og hører meget gerne fra vidner, der har set personer eller mistænkelige forhold omkring Ægirsvej sent tirsdag aften.

Kommentarer