Debat og politik

Borgmester Torben Hansen: Vi er dybt berørte

Østjyllands Politi har i dag offentliggjort sigtelsen af en 59-årig kvinde i sagen om et dødsfald og tre mistænkelige indlæggelser, hvor alle var bosiddende på Plejecenter Tirsdalen i Randers.

I en fælles udtalelse fra borgmester Torben Hansen og formand for Omsorgsudvalget Ellen Petersen lyder det:

– Det berører os dybt. Det er chokerende, at der er mistanke om en forbrydelse. Nu skal politiet have ro til efterforskningen. Fra Randers Kommunes side gør vi selvfølgelig vores yderste for at samarbejde med politiet. Vi er meget tilfredse med, at Randers Kommune i denne svære situation gør et stort arbejde for at tage hånd om de berørte både beboere, pårørende og medarbejdere.

Også Thomas Krarup, direktør for Sundhed, kultur og omsorg i Randers Kommune har udsendt en kommentar:

– Sigtelsen og mistanken om en forbrydelse berører os meget dybt. Hver dag går vi på arbejde med det formål at drage omsorg for vores beboere, tilføre livskvalitet og hjælpe dem. Vi er chokerede. Det ved jeg, at medarbejderne også er. Vi har fra Randers Kommunes side arbejdet helt tæt sammen med politiet og stillet al viden og dokumentation til rådighed, og det fortsætter vi naturligvis med. Nu skal der ro til, at politiet fortsat kan efterforske sagen,

Kommentarer