Fårup

Bordpladefabrikken Mølballe har vokseværk

Indehaverne og direktørerne af Mølballe er Randers-brødrene Sven og Kalle Aaquist. I 1996 valgte de at gå sammen og købe Mølballe, som dengang var en lille snedkervirksomhed, der holdt til i Hinnerup med tre ansatte. Tre år senere flyttede brødrene til den nuværende adresse på Europavej 9 øst for Fårup.

Virksomheden på Europavej ved Fårup er gået fra et overskud på lidt over en halv million sidste år til et resultat på over to millioner kroner i år. 

Man skal cirka 10 år tilbage for at finde det forrige millionoverskud hos den kronjyske bordpladeproducent Mølballe, men nu er møbelforretningen igen for alvor i vækst.

– Der er kommet flere penge i markedet, fordi danskerne igen ofre penge på dyre køkkener. Vores kunder er begyndt at bestille flere varer, og det drager vi fordel af, siger indehaver Sven Aaquist.

Fabrikken i Fårup laver især bordplader til luksuskøkkener og leverer til stort set alle producenter i det segment i Danmark. Indehaverne og direktørerne af Mølballe er Randers-brødrene Sven og Kalle Aaquist.

I 1996 valgte de at gå sammen og købe Mølballe, som dengang var en lille snedkervirksomhed, der holdt til i Hinnerup med tre ansatte. Tre år senere fik Mølballe vokseværk, da brødrene valgte at flytte firmaet til den nuværende adresse på Europavej 9 øst for Fårup, hvor de havde bygget nye lokaler.

Aldrig så stor som før

Mølballe er dog stadigvæk langt fra at være den samme virksomhed som før finanskrisen, hvor Mølballe var oppe på over 70 ansatte. Da bunden var nået, var man nede på 16. Nu arbejder 27 hos Mølballe, og selv hvis det antal skulle vokse, så bliver de aldrig i nærheden af 70 igen, oplyser Sven Aaquist.

– Vi vil slet ikke op i nærheden af 70 mand igen. Der er et begrænset marked for den kvalitetet, som vi ønsker at levere. Og hvis vi kommer over de 35-40 millioner i omsætning, er vi pisket til at levere til køkkenmærker på et lavere niveau end de, som vi ønsker at handle med, forklarer han.

Foruden køkkenborde, så har Mølballe en mindre andel af sin samlede produktion, som består af møbler som spiseborde, sofaborde og reoler. Igen til et kræsent og købestærkt segment.

Det nye regnskabsår startede 1. juli, og Sven Aaquist ser kun udviklingen fortsætte og tror på et lignende resultat, når det er gjort op næste år.

Sven Aaquist er uddannet murer og har arbejdet i en tømmerhandel, mens broderen Kalle Aaquist er uddannet tømrer og har arbejdet i både USA og Rusland. De har begge taget en uddannelse som ingeniør.

Kommentarer