Asferg

Børn tumlede i Legeland langfredag

Se billedserie Langfredag indtog 52 børn med forældre eller bedsteforældre Træningshuset i Asferg, hvor der var Legeland fra klokken 10-13. Fremsendt foto

Langfredag havde Purhus Idrætsforening (PIF) slået dørene til Træningshuset i Asferg op og inviteret børnefamilier til Legeland. 

I alt 52 børn i selskab med forældre eller bedsteforældre mødte op til Legedag i Træningshuset Asferg langfredag. Ikke helt så mange som sidste år i påsken, men alligevel meget tilfredsstillende, lyder meldingen fra udviklingskoordinator ved Træningshuset, Nikoline Elling, som er initiativtager til arrangementerne.

Succes med mini-legeland

I år havde foreningen udvidet konceptet, sådan at de lidt større børn kunne boltre sig løs i den store træningssal, mens der var lavet et “mini-legeland” for de små børn i spejlsalen ved siden af – og det blev godt modtaget.

– Vores mini-legeland for de små var en stor succes. Der var dobbelt så mange i alderen 1-2 år end der plejer, fortæller Nikoline Elling.

Sammen med to friske Legelandshjælpere var hun til stede hele dagen for at hjælpe børn og voksne ved de mange legefaciliteter i begge sale.

– Vi havde en supergod dag – og vi glæder os til at vi skal afholde det igen, slutter Nikoline Elling.

Næste gang der er Legeland i Træningshuset, er fredag i  skolernes efterårsferie uge 42.

Mini-legelandet i spejlsalen var en stor succes. Her var der både ro og god plads til de helt små børn at tumle sig på. Fremsendt foto

Kommentarer