Randers By

Blottede sit lem i Føtex på Mariagervej

En 7-årig pige og hendes mor fik onsdag klokken 15.59 en ubehagelig oplevelse, da de var ude at handle i Føtex på Mariagervej i Randers NV.

En meget solbrun mand iført helt korte cowboyshorts henvendte sig til den 7-årige pige og bukkede sig, ifølge moderen, sådan ned, at hans lem kom til syne under shortsene. Moderen skyndte sig at gå væk med datteren, inden hun ringede til politiet.

Manden beskrives som:

  • Ca. 60 år
  • Kort, mellemlangt, tyndt hår
  • Tynd
  • Meget solbrun med rynket hud
  • Iført en blåstribet T-shirt og meget korte cowboyshorts

Har du oplysninger i sagen, kan du give dem til politiet via telefon 114.

Kommentarer