Randers By

Bestig bjerge for verdens udsatte børn i morgen

I morgen lørdag kan man – helt gratis – klatre penge ind til udsatte bør. Fremsendt foto

Venligboerne Randers og Klatreautomaten inviterer alle – børn, unge og voksne – til at klatre for verdens udsatte børn i morgen lørdag 14. januar.

Du kan bestige Klatreautomatens vægge og være med til at samle penge ind til Danmarksindsamlingen. For hver meter, der klatres, doneres penge til indsamlingen. Det vil også være muligt via MobilePay at donere et valgfrit beløb til indsamlingen.

Det foregår i morgen  lørdag 14. januar fra klokken 9 til 12.30, og det er gratis at være med. Adressen er Hadsundvej 164, 8930 Randers NØ. Børn og unge under 18 skal være ifølge med en voksen. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig. Har du nogle spørgsmål, så kontakt kontakt@venligboerne-randers.dk.

Danmarks Indsamling i Randers

Danmarks Indsamling bliver sendt live på DR fra Værket i Randers 4. februar 2023.

Programmet samler penge ind til udviklingsprojekter i 15 lande og Danmarks 12 største humanitære organisationer, som hjælper nogle af de mest sårbare familier i verdens kriser. Indsamlingen sikrer, at børnene får mad og rent drikkevand, at de får uddannelse, læge- og krisehjælp, omsorg og beskyttelse. Læs mere her: www.danmarksindsamling.dk

Kommentarer