Randers By

Arena Randers kandiderer til ”Årets Idrætsbyggeri 2021”

Arena Randers. Foto: Thomas Illemann, kilde: LINK arkitektur.

Idrætsbyggeriet boomer fortsat, selvom corona-pandemien satte eliteidræt og foreningsliv på pause. Med genåbningen er der god grund til at sætte ekstra fokus på nogle af de nye byggerier, der danner ramme om sport i alle afskygninger. Fem projekter er nomineret til Nohrcons pris Årets idrætsbyggeri 2021 – fra de store, æstetiske arenaer for både eliten og bredden, til det mindre forum med det rå udtryk, der matcher de hårdtslående sportsgrene, og den innovative, bæredygtige port til aktiviteter i naturen. Opgøret er i gang, og vinderen udråbes d. 26. maj.

Kåring af årets idrætsbyggeri

Nohrcon har i flere år kåret Årets skolebyggeri og Årets sundhedsbyggeri for at sætte fokus på de ekstra vellykkede projekter til inspiration for andre. I 2020 blev prisuddelingen udvidet til også at omfatte Årets Idrætsbyggeri, men desværre satte corona-pandemien en brat stopper for brugen af de mange nye, fantastiske idrætsfaciliteter rundt omkring i landet. Med genåbningen er der dog håb forude for kampen mod corona-dellerne – og ikke mindst kampen for øget trivsel og folkesundheden generelt – og hvorfor så ikke tage de nye faciliteter i brug?

De 5 Kandidater til titlen i 2021

I 2020 gik Nohrcons pris til Skandinaviens største idrætsanlæg; Holbæk Sportsby. I år har den udvalgte fagjury nomineret de fem allermest interessante projekter iblandt de indkomne forslag, og nu skal den offentlige afstemning afgøre, hvilket af følgende projekter, der skal stå som sejrherre, når opgøret er ovre:

  • Arena Randers
  • Kampsportscenter Forum, Horsens
  • Kultur- og Bevægelsespark Høng
  • Seest Trailcenter
  • Svømmehal Frederikssund Idrætsby

Den offentlige afstemning løber indtil den 19. maj kl. 12.00!

Se projektbeskrivelser, billeder og juryens begrundelse for nominering i afstemningen her.

Optakt til temadag om fremtidens idrætshaller og sportsfaciliteter 2021

Prisen for Årets idrætsbyggeri 2021 offentliggøres den 26. maj som optakt til Nohrcons temadag ”Fremtidens idrætshaller og sportsfaciliteter 2021” den 22. juni, hvor deltagerne bliver vist rundt i nye, interessante idrætsbyggerier for at få ny inspiration og indsigt til deres egne projekter.

Kommentarer