Erhverv

Andelskassen samlede 650 aktionærer

Se billedserie 650 aktionærer var mødt op til Danske Andelskassers Banks aktionærmøde i Hobro Idrætscenter. Fotos: Jan Szwed.

650 aktionærer deltog, da Danske Andelskassers Bank, hvis filialer er kendt under navnet Andelskassen, afholdt aktionærmøde i Hobro Idrætscenter.

Danske Andelskassers Bank kunne fornylig præsentere et årsregnskab for 2018, der viste et overskud på 121,9 mio. kr. efter skat. Det regnskab og bankens aktiviteter i det forgangne år var på programmet, da banken tirsdag den 5. marts afholdt aktionærmøde i Hobro Idrætscenter.

På programmet var også god mad, valg af aktionærråd, prisuddeling og et foredrag ved Ove Dahl, tidligere drabschef ved Københavns Politi.

Mødet var for aktionærer i bankens aktionærkredse Midt- og Østjylland, der tæller filialer i Grenaa, Hobro, Ikast, Koldby, Randers, Skjern, Viborg og Aarhus, og havde 650 deltagere.

100.000 kroner til lokale ildsjæle
Traditionen tro var et af aftenens højdepunkter uddelingen af Andelskassens priser, som banken hvert år giver til en række ildsjæle for deres indsats for at skabe glæde og sammenhold lokalt.

Andelskasseprisen tilfaldt i aktionærkreds Midtjylland Niels Ole Pedersen fra Viborg, initiativtager til en lang række aktiviteter, mens Karen Lindballe fra Grenaa fik Andelskasseprisen i Østjylland for et mangeårigt engagement i den lokale folkedanserforening. Med priserne fik begge modtagere 5.000 kr.

Bankens Sammen kan vi mere-priser på hver 15.000 kr. gik i Midtjylland til bestyrelsen bag Ilskov Friluftsbad, Støttegruppen Koldbøttens Venner i Koldby og Viborg Landsbysammenslutning. I aktionærkreds Østjylland belønnede banken Hobro Alderdomshjem, foreningen HeadON i Aarhus og bestyrelsen for Fruerlundparken i Øster Hurup for deres indsats for lokalområderne.

Drabeligt foredrag
Et andet højdepunkt var aftenens sidste programpunkt – et foredrag ved Ove Dahl, der i mange år var chef for drabsafdelingen ved Københavns Politi. Han gav de mange tilhørere et spændende indblik i opklaringen et par markante og uhyggelige drabssager.

Aktionærmødet i Hobro var det første af fire, der alle afholdes i marts.

Kommentarer