Randers By

Åbent atelier på 2. sal i Jernbanegade 12B – i RandersUgen

Besøg Atelier 12B i Randers Ugen. Pressefoto

Traditionen tro slår Atelier 12B dørene op fra lørdag til lørdag i Randers Ugen. 12 kreative kunstnere udtrykker sig både figurativt, nonfigurativt indenfor maleri, tegning, grafik , fotografi og keramik. Den første åbningsdag, lørdag den 12. august, bliver med levende musik, kaffe på kanden og en lille forfriskning.

Dette fælles univers, som har til huse på adressen Jernbanegade 12B i Randers, har nu eksisteret i 14 år. De smukke lokaler på 2. sal har tidligere været brugt til bl.a. ligkistefabrik. Kunsten trives her. Her findes mange forskellige stilarter og arbejdsmetoder, som netop er med til at skabe en god dynamik og gensidig inspiration.

De 12 kunstnere er Anders Friis Dahl, Peter Ulvsgaard, Birte Nielsen, Kirsten Fredslund Jæger, Gerda Pedersen, Helle Sandberg, Laila Hjorth Fournais Clausen, Michelle Marhauer Pedersen,Tanja Lehmkuhl Kristensen, Gloria Jensen, Grethe Nygaard og Anna Margrethe Beck.

Udover værkstedsfællesskabet er gruppemedlemmerne hver for sig aktive med udstillinger forskellige stede i ind- og udland.

Alle er velkomne til at kigge ind i Atelier 12B og opleve et ægte kunstnermiljø i Randers Ugen fra lørdag den 12. august til og med lørdag den 19. august.

Fakta

  • Alle eftermiddage fra klokken 12 – 16.
  • Atelier 12B er beliggende 5 minutters gang fra centrum, regional- og lokalbusserne går lige til døren, og der er gratis parkering lige overfor.
  • Læs mere i programmet for Randers Ugen på www.randersugen.dk og læs mere om Atelier 12B på www.atelier12b.dk

Kommentarer