112

74 årig kvinde slingrede på indkøb og tilbage igen

Mandag sidst på eftermiddagen fik en 54 årig kvinde mistanke om, at en anden bilist, som senere viste sig at være en 74-årig kvinde, ikke var helt appelsinfri.

Den 54-årige kørte efter bilen, som slingrede frem og tilbage på vejen, inden den nåede frem til parkeringspladsen ved Fakta på Bøsbrovej. Her steg den ældre kvinde ud og gik ind for at handle.

Inde i butikken kunne den 54-årige kvinde se, at den ældre kvinde havde svært ved at gå normalt, og da kvinden igen gik ud af butikken og satte sig ind i sin bil, fulgte den 54-årige kvinde efter igen, mens hun ringede efter politiet.

Den 54-årige fulgte efter den ældre kvinde hele vejen hjem til bopælen, hvor patruljen ankom. Den 74-årige kvinde blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Kommentarer