Land og by

65% færre busser i ny køreplan som træder i kraft i dag

Fra i dag søndag den 30 juni skal passagererne i de blå busser vænne sig til ændrede ruter og tider, når Midttrafiks sommerkøreplaner træder i kraft. På tværs af hele Region Midtjylland udrulles nu de bebudede besparelser på i alt 60 millioner kroner, som betyder færre afgang og rutenedlæggelser.

Den kollektive trafik i regionen administreres af Midttrafik og finansieres af Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen. Dermed er det regionen og de 18 kommuner, der beslutter omfanget af ruter og serviceniveau.

Med regionens besparelser og nedlæggelse af ruter har det dermed været op til den enkelte kommune at tage beslutning om videreførelse eller ændring af ruter inden for sin egen kommune. Når den nye køreplan træder i kraft, vil køretimerne falde fra 130.000 til mellem 45.000.

Se alle køreplaner hos Midttrafik her

Mange ruter starter ud med en sommerkøreplan og går over på normal køreplan i starten af august, hvis altså ruten fortsat eksisterer. Se oversigten over ruter i Randers kommune, der berøres af af besparelserne.

230 Nørbæk – Fårup – Bjerregrav – Kousted – Ørrild – Randers
Rute 230 har to forskellige ruteforløb, hvor det ene er “regionalt” og det andet “lokalt” i Randers Kommune. Det lokale ruteforløb bliver nedlagt som regionalt finansieret strækning. Randers Kommune indsætter Flexbus mellem Nørbæk-Ørrild-Kousted-Bjerregrav-Randers. Busturene mellem Hobro-Fårup-Asferg-Randers berøres ikke.

211 Randers – Ørsted – Udbyhøj
Regionen ønsker at styrke ruten med flere afgange på hverdage blandt andet aften/weekend mellem Ørsted/Allingåbro og Randers.

213 Randers – Allingåbro – Vivild – Fjellerup – Glesborg – Grenå
Ruten nedlægges som regionalt finansieret rute. Der etableres en ny regional uddannelsesrute på skoledage Fjellerup-Allingåbro-Uggelhuse-Langkastrup-Paderup. Norddjurs Kommune indsætter uddannelsesture mellem Fjellerup og Grenaa (på skoledage) svarende til en dobbelttur om morgenen og to dobbeltture om eftermiddagen.

221 Randers – Voldum – Hornslet
Ruten ændres mellem Hornslet-Søby og Randers: To ture om morgenen til Randers (kun 1. tur fra Hornslet 2. tur fra Søby). Om eftermiddagen 3 ture mod Søby. (kun sidste tur til Hornslet).

Kommentarer