Dronningborg

23-årig sigtet for vold og tyveri

Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 13.30 i Retten i Randers en 23-årig mand, der sigtes for vold og tyveri mod en 30-årig mand begået tirsdag eftermiddag på Udbyhøjvej i Randers NØ.

Den 30-årige mand blev opsøgt af den 23-årige og blev udsat for vold i form af slag og fik efterfølgende stjålet sin bil. Den 30-årige fik nogle knubs i forbindelse med episoden, men kom ikke alvorligt til skade.

Kommentarer