Debatindlæg af Kasper Fuhr Christensen, Medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten

Socialdemokratiet i Randers Byråd svigter syge og nedslidte. Mildere kan konklusionen ikke blive, når vi ser på de sidste knap fire år.

Socialdemokratiet har nemlig forsømt enhver chance for at hjælpe de alt for mange syge mennesker, der parkeres på kontanthjælp eller i udsigtsløse ressourceforløb.

Problemet på jobcentret er ikke medarbejderne. De knokler. Problemet er, at medarbejderne sidder med alt for mange sager og har alt for lidt tid til den enkelte borger. Og problemet er, at byrøddernes budgetter reelt tvinger embedsmændene til at læse loven på den måde, der er bedst for kommunekassen frem for de mennesker, der står for skud.

Selv om det politiske pres, som blandt andre Velfærdslisten har lagt på området, har ført til, at flere syge afklares til førtidspension og fleksjob, er der stadig alt for mange, der kommer i klemme i systemet.

Men syge og nedslidte skal ikke regne med hjælp fra socialdemokraterne i byrådet. Torben Hansen står nemlig last og brast med Claus Omann, når det handler om hjælpen – eller manglen på samme – til syge og arbejdsløse.

Her nytter det ikke noget at finde luppen frem, hvis man vil finde ud af, hvad forskellen er på Venstre og Socialdemokratiet. Der er nemlig ikke nogen forskel at placere luppen over. Ikke et komma adskiller de to trætte magtpartier fra hinanden, når det handler om syge og nedslidte.

Det kom tydeligt frem på sidste møde i beskæftigelsesudvalget.

Medarbejderne pegede i et brev på, at forslaget til beskæftigelsesplan var for meget regneark. De savnede kvalitetsmål med afsæt i den enkelte borger. I et andet brev kritiserede handicaprådet, at planen ikke forholdt sig til, hvordan Randers Kommune vil hjælpe mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet.

Velfærdslisten foreslog derfor, at embedsmændene skulle lave en ny plan, der skulle bygge på kvalitetsmål frem for regnearksmål og sætte fokus på, hvordan vi kan hjælpe mennesker med handicap ind på det lokale arbejdsmarked. Forslaget slog også fast, at den nye plan skulle laves i samarbejde med handicaprådet og medarbejderne.

Det stemte Venstre imod. Det samme gjorde Socialdemokratiet, der heller ikke mente, at medarbejderne eller handicaprådet var værd at lytte til.

På samme møde foreslog Velfærdslisten også, at Randers Kommune skulle lave småjobs til de mennesker, der står til at blive ramt af dyb fattigdom på grund af regeringens 225 timers-regel. Målet med forslaget var at sikre, at færre rammes helt så hårdt af regeringens fattigdomspisk. Forslaget gik ud på at kopiere den aarhusianske model, som Socialdemokratiet i Aarhus har bakket op om.

Men nej. I modsætning til partifællerne i Aarhus vil socialdemokraterne i Randers ikke bekæmpe fattigdom og stemte imod forslaget.

Helt slemt bliver det, når vi skuer lidt længere tilbage og ser på skandalen med kærestepengene. Her vidste byrødderne, at Randers Kommune havde snydt mere end 110 sårbare familier for ca. 4 millioner kroner. Alligevel stemte et flertal, der også talte Socialdemokratiet, for, at kommunen ikke skulle rette op på fejlene.

Det var alligevel mere, end borgerne skulle finde sig i, mente jeg. Derfor klagede jeg til Folketingets Ombudsmand. Han gik ind i sagen og satte flertallet på plads. Flertallets beslutning var klart ulovlig, blev det slået fast, og på grund af Velfærdslistens klage fik de sårbare familier de penge, de var blevet snydt for.

Igen var socialdemokraterne og Torben Hansen mere optaget af at være enige med Venstre end at sikre sårbare menneskers retssikkerhed.

Med andre ord: I de sidste fire år har Socialdemokratiet og Torben Hansen bakket Claus Omann og Venstre op i alt, når det har handlet om syge og arbejdsløse. Der er derfor intet, der tyder på, at der vil blive flyttet bare så lidt som et komma, hvis socialdemokraterne får mere at skulle have sagt.

Jeg ved, at der er mange, der mener, at syge og nedslidte fortjener bedre. Jeg håber og tror, de lægger mærke til, hvem der kæmper for de syge – og hvem der bare snakker for sin syge moster.