Kultur

Vild succes: Familier fra hele Jylland valfartede til Børne- festival i Øster Bjerregrav

Se billedserie Omkring 750 børn og voksne så langvejs fra som Hjørring, Aalborg og Aarhus valfartede lørdag til øster Bjerregrav for at deltage i børnefestivalen. Foto: Gitte Hagsholm. Se billedgalleriet

Amanda Mikkelsen syntes, at der skete lidt for lidt for børnene i Øster Bjerregrav. Og det besluttede hun sig for at gøre noget ved. Derved opstod ideen om en Børnefestval og Beboerforeningen var straks med på ideen. Ingen havde dog forestillet sig, hvad det ville udvikle sig til.

Af Gitte Hagsholm, redaktion@randers-netavis.dk

ØSTER BJERREGRAV – 30-årige Amnada Mikkelsen har to små børn på to og fem år, og hun gik og savnede, at der var nogle aktiviteter for den størrelse.

– Tidligere havde man Muddi Cup i byen med koncert og en masse aktiviteter, men det er der ikke rigtigt noget af, fortæller hun.

Til påske tog hun derfor initiativ til en æggejagt rundt i  byen, og det var vældigt populært.

Senere blev hun valgt ind i Aktivitetsparkens bestyrelse, og her arrangerede hun ’Blå Blink’ – en dag hvor beredskabet fra Randers kom ud med en brandbil, og hvor børnene kunne prøve at holde vandslangen og sprøjte til måls.

– Det var der også stor tilslutning til fortæller Amanda, som længe havde gået og luret på en helt tredje idé.

  Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at lave en børnefestival over tre dage; vores fantastiske Aktivitetspark ville være de helt perfekte rammer til det, siger hun.

Foto: Gitte Hagsholm

Hun luftede ideen for Beboerforeningen, som straks var med på projektet.

– Tre dage var dog lidt for ambitiøst, for vi gik først rigtigt i gang med planlægningen lige før sommerferien, men en dag var også fin.

Boldklubben, støtteforeningen og Aktivitetsparken bakkede også op om projeketet, og snart havde de 31 frivillige der var klar til at hjælpe til med planlægning og eksekvering. Her iblandt Camilla  Himmelstrup, som skaffede et væld af sponsorgaver fra Randers til Viborg.

– Vi fik også økonomisk støtte fra lokale firmaer, til at hyre en tryllekunstner, leje hoppeborge med mere, fortæller Amanda.

Børnefestivalen blev markedsført på facebook, og selvom over 1000 ret hurtigt  viste interesse, så var forventningen til antal deltagere noget lavere hos arrangørerne.

– Vi vurderede, at der nok ville komme omkring 100 måske 150 børn og deres forældre, fortæller Amanda.

Foto: Gitte Hagsholm

Så overraskelsen var stor i lørdag klokken 10, hvor børnefamilierne ’væltede ind’ i en lind strøm.

– Vi var helt overvældede, og jeg skal da love for at vi fik noget at se til, fortæller Amanda, som glæder sig over den store succes.

– Vi fik solgt alle 500 børnearmbånd, så jeg vil skyde på, at er har være omkring 750 børn og voksne, siger hun og tilføjer:

– Det betød selvfølgelig, at der var kø ved flere af aktiviteterne, men selv børnene tog det pænt.

Den store succes har givet blod på tanden, og arrangørerne, forventer, at børnefestivalen vender tilbage i 2025.

 

Foto: Gitte Hagsholm
Foto: Gitte Hagsholm
Foto: Gitte Hagsholm
Foto: Gitte Hagsholm

Kommentarer