Randers By

De tre sigtede for Randers-drab varetægtsfængslet

De tre personer, der er sigtet for drabet begået den 22. december foran Randers Regnskov, er netop blevet varetægtsfængslet i fire uger. Det besluttede Retten i Randers, da de tre blev fremstillet i grundlovsforhør.

Der er tale om en 19-årig mand, en 38-årig kvinde og en 36-årig mand. Alle har adresse i Aalborg. De er alle tre sigtet for drab eller medvirken til drab og for ulovlig våbenbesiddelse.

Alle tre nægtede sig skyldig i drabet. Den 36-årige mand erkendte dog forholdet om ulovlig våbenbesiddelse.

Læs også artiklen: “Mand fra Randers dræbt i nat foran Randers Regnskov”.

Den 19-årige mand kærede kendelsen om varetægtsfængsling. Den 38-årige kvinde og den 36-årige mand kærede ikke.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede, hvorfor Østjyllands Politi ikke kan oplyse yderligere om sagen.

Kommentarer