Tre gange narkokørsel onsdag
Tre bilister blev onsdag sigtet for narkokørsel i Randers og omegn uafhængigt af hinanden.
Først blev en 26-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden og brug af håndholdt mobiltelefon omkring kl. 11.10, da han blev standset af en patrulje på Lucernevej i Randers NV.
Senere onsdag aften omkring kl. 21.30 blev en 25-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret og narkobesiddelse, da han blev standset af en patrulje på Dyrbyvej i Spentrup.
Og slutteligt natten til torsdag kl. 01.05 blev en 24-årig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Gl. Århusvej i Randers SV.
Kommentarer