112

Tre biler i voldsomt færdselsuheld ved Læsten mandag aften

I forbindelse med trafikuheldet på Viborgvej ved Læsten blev der tilkaldt en lægehelikopter, som dog kunne returnere uden tilskadekomne.

Mandag aften skete et voldsomt trafikuheld på Viborgvej ved Læsten. Østjyllands Politi meddeler, at tre biler var involveret i uheldet og i alt fem personer er tilskadekomne.

Umiddelbart efter ankomst valgte politiet at spærre Viborgvej i begge retninger for at gøre plads til, at en tilkaldt lægehelikopter kunne lande.

De fem personer blev sendt med ambulance til traumecenteret i Randers, og ifølge politiet er der tale om lettere tilskadekomst. Derfor blev helikopteren sendt retur uden passagerer.

Klokken 19.51 meddelte Østjyllands Politi på Twitter:

– Vi arbejder stadig på uheldsstedet vest for Randers, men mangler kun at fjerne 1 køretøj. Årsagen til uheldet er formentlig sket i forbindelse med en overhaling.

Og klokken 21.01 kom en opdatering:

– Der er ryddet helt op efter uheldet på Viborgvej ved Randers, og begge færdselsretninger åbnet.

Kommentarer