Totalt kollaps hos de Konservative i Randers byråd
De to tilbageværende Konservative byrådsmedlemmerne Daniel Madié og Bo Vestergaard har meldt sig ud af partiet og bliver løsgængere i byrådet. Det meddelte de tirsdag aften til den lokale vælgerforening i Randers.
Exit af de to byrådsmedlemmer kommer blot en uge efter, at Bo Ratz forlod den konservative byrådsgruppe til fordel for Østbroen.
Nedsmeltningen i partiet er særligt bemærkelsesværdigt, idet Konservative ved kommunalvalget i 2021 blev valgt ind som det fjerdestørste parti i byrådet med 4 ud af 31 mandater. Nu har alle fire meldt sig ud.
Den nu tidligere gruppeformand Daniel Madié, som har siddet i byrådet i 19 år, vil endnu kke melde ud om han vil melde sig ind i et andet parti, og vil se tiden an. Han ønsker heller ikke at udtale sig definitivt om fremtiden, men udtaler dog til Randers Amtsavis:
– Jeg regner ikke med at genopstille til valget i november 2025, siger han om fremtidsplanerne. Til gengæld glæder han sig til at få mere tid til familien og arbejdslivet.
Han understreger dog, at hans engagement i byrådsarbejdet fortsætter.
– Jeg er borgerligt indstillet, og der er flere store ting, vi skal arbejde videre med. Jeg er med i budgetforlig og mange andre aftaler. Og jeg har et rigtig godt samarbejde med andre partier i byrådet, også selv om vi ikke er enige om alt.
Årsagen til balladen skal tilsyneladende findes i samarbejdet mellem den Konservative vælgerforening og byrådsgruppen.
I september måned i år blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i den Konservative vælgerforening, hvor baglandet beskyldte Daniel Madié for “gangstermetoder” og krævede at, at han trak sig. Det gjorde han ikke, dengang, men har nu medlt sig helt ud af partiet.
Den dramatiske udvikling efterlader nu Konservative i Randers helt i knæ.
Der er indkaldt til ordinær generalforsamling den 21. januar, hvor der skal vælges en ny spidskandidat, ligesom det er også er håbet at finde de øvrige kandidater til næste års kommunalvalg.
Morten Ballegaard Sørensen er allerede nu ude med en opfordring til interesserede om at melde sig på banen, og han håber på, at der kan skabes så meget ro, at der findes flere nye kandidater.
Kommentarer