Fårup

To færdselsuheld ved Fårup

Arkivfoto

Østjyllands politi blev kaldt til færdselsuheld torsdag morgen klokken 7.05 på Nordjyske Motorvej ved Fårup.

En 48-årig mand mistede herredømmet over sin bil på den isglatte vej, ramte et autoværn og røg ud i rabatten. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

En halv time senere måtte politiet igen rykke ud til et færdselsuheld, klokken 7.47 på Nordjyske Motorvej ved Fårup.

Her var en 40-årig mand gledet ud på vejen og kørt i grøften. Heldigvis var der også her kun sket materiel skade ved uheldet.

Kommentarer