Kultur

Tag på opdagelse i efterårsferien i Randers

12.-20. oktober er det skolernes efterårsferie. Her kan du finde en række gode tips til, hvad du kan opleve i Randers Kommune. Alle oplevelserne byder på sjov og læring for hele familien – så planlæg din efterårsferie i Randers og nyd en uge fyldt med kreativitet, natur og kulturoplevelser.

Randers Regnskov

Tag på opdagelse i Randers Regnskov og oplev den nyfødte jaguarunge samt regnskovens mange fascinerende dyr. Oplev fodringer og fremvisninger: Se dyrepasserne i aktion og lær om jaguarer, slanger, og mange flere dyr. Mød eksotiske dyr i Biologistuen: Kom tæt på kriblende kryb, smag sprøde insektsnacks og deltag i sjove quizzer og battle-shows om dyrenes særlige egenskaber.
Find programmer her 

GAIA – Pulp Fantasy Workshop (15.-17. oktober, kl. 10-14)

GAIA Akademi inviterer til en kreativ workshop for børn, hvor fantasien får frit spil.
Tirsdag d. 15., onsdag d. 16. og torsdag d. 17. oktober, kl. 10-14: Prøv kræfter med linoleumssnit og papmache og lav dine egne kunstværker. Børn kan skabe skulpturer eller kunstneriske krukker og tage dem med hjem. Workshoppen kræver ingen tilmelding, og alle materialer er inkluderet. Henvender sig særligt til børn i alderen 7-13 år, men mindre børn kan deltage ifølge med voksne.
Læs mere om GAIA

Underværket – Kortfilmen Marble (16. oktober, kl. 10)

Oplev en kortfilm, der er perfekt for både børn og voksne. Om filmen Marble: Safa, en 5-årig pige, går i skovbørnehave og oplever et dilemma, da hun bliver fristet til at stjæle en glaskugle. Efter filmen fortæller instruktør Sofie Markussen om filmens tilblivelse og besvarer spørgsmål.
Læs mere hos Underværket 

Håndværksmuseet – Museum Østjylland (15. og 17. oktober, kl. 12-15.30)

Kom og prøv kræfter med gammeldags håndværk hos de frivillige på Håndværksmuseet.
Smedning: Slå løs på det glødende jern og form det i den gamle esse.
Malerarbejde: Mal smarte små mobiltelefonholdere – for børn i alle størrelser.
Læderarmbånd hos guldsmeden: Design dit eget armbånd med smykkevedhæng.
Byg et tog hos snedkerne: Bank trædele sammen til et detaljeret tog, og slip kreativiteten løs med slibning og finish. Læs mere hos Museum Østjylland

Randers Naturcenter – Åben lørdag (12. og 19. oktober)

Årets sidste åbne lørdage, hvor Randers Naturcenter er bemandet og fyldt med sjove aktiviteter.
Brug naturcenterets faciliteter, lånt udstyr som fiskenet og lupglas til at udforske søens smådyr.
Båltænding: Medbring mad til grillen eller køb et pandekage-kit. Naturekspeditioner: Lån Christianiacykler og kør ud på eventyr i området, eller deltag i sæsonbestemte aktiviteter. Perfekt til hele familien.

Læs mere hos Randers Naturcenter 

Museum Østjylland

Lav dit eget terrarium (15. og 16. oktober)
Lav dit eget terrarium og udforsk insektverdenen. Workshop: Tirsdag d. 15. oktober kl. 10-11 og kl. 11-12, Onsdag d. 16. oktober kl. 10-11 og kl. 11-12: For børn fra 8 år og deres voksne. Byg dit eget terrarium og tag det med hjem.Kombinér workshoppen med et besøg i udstillingen “Insekt – Se det store i de små”, hvor du kan komme helt tæt på kæmpebilleder af insekter.

Åbent hus hos konservatorerne (14. oktober, kl. 11-14):
Kig bag kulisserne på Museum Østjylland og mød konservatorerne. Lær om deres arbejde med arkæologiske fund, museumsgenstande og konserveringsteknikker.

Læs mere hos Museum Østjylland

Randers Kunstmuseum – Efterårsaktiviteter for børn

Tag på skattejagt på museet i ferien og deltag i kreative aktiviteter (12.-20. oktober, kl. 10-16).

Design din egen T-shirt med drypfarve (16. oktober, kl. 12.30-15.00):
Giv en gammel T-shirt nyt liv ved hjælp af drypmaling. Kunstner Anni Holm guider jer gennem forvandlingen, hvor bæredygtighed og fantasi mødes. Arrangementet er for børn i alle aldre og deres voksne. Ingen tilmelding nødvendig.

Læs mere hos Randers Kunstmuseum 

Børnekulturugen – fra 11. oktober

Efterårsferien er i det hele taget fyldt med kultur for børnene, når Randers afholder Børnekulturugen. Tjek det fulde program for endnu flere aktiviteter

…Og flere tips er på vej

Kommentarer