Den 22. juli 1985, Klokken 10.27 lød der et øredøvende brag foran det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orient Airlines’ kontor ved Vesterport Station i København. En bombe var blevet bragt til sprængning.

På et kontor lige over for politigården stod en ung kriminalkommissær fra Rigspolitiets Rejsehold, og holdt sig for ørerne. Kriminalkommissæren skal senere komme til at spille en meget væsentlig rolle i efterforskning og forebyggelse af terror i Danmark og resten af Europa. Manden hedder Hans Jørgen Bonnichsen. Han er ikke mere i politiets tjeneste, men en meget aktiv foredragsholder. Tirsdag aften besøgte han Sognegården i Øster Tørslev, hvor han talte til en stuvende fyldt sal.

Efter den første bombesprængning, sprang endnu en bombe ved den jødiske synagoge i København. Ved den første bombesprængning blev en algerisk turist dræbt.

Hans Jørgen Bonnichsen tog udgangspunkt i de to bombesprængninger, fordi de primære mål for terroristerne den gang, som i dag er nøjagtig de samme, som i 1985. Det er amerikanske interesser, og en synagoge, som om noget symboliserer jødedommen sagde Hans Jørgen Bonnichsen.

Han forklarede ideologien og det afsæt som har været afgørende for den situation, som vi står i, i dag. Vi skal tilbage til Afghanistan i perioden 1979 – 1989. Den gang var Sovjetunionen besættelsesmagt på afghansk jord, og det blev i den muslimske verden opfattet som et overgreb, og det ville mange gerne medvirke til at kæmpe imod. Det førte til den første internationale muslimske brigade ”De Hellige Krigere”, som tog til Afghanistan og kæmpede en stedfortræderkrig for os i Vesten, mod Sovjetunionen, som på det tidspunkt var vores hovedfjende.

CIA støttede de Hellige Krigere med over 2 mia. US Dollars, og medvirkede til at træne dem, og hjalp dem bl.a. med at udvikle vejsidebomber. Danmark støttede også massivt, og det er skæbnens ironi, at de samme vejsidebomber senere blev brugt mod danske soldater i Afghanistan.

Da Sovjet i 1989 trækker sig ud af Afghanistan bliver de Hellige krigere betragtet som uønskede i deres hjemlande. En af dem var Osama Bin Laden.

­– I Vesten blev disse mennesker betragtet som frihedskæmpere, og derfor kunne vi ikke gøre andet end at tage imod dem som flygtninge. Derfor var de flygtninge som kom i 1990, 1991 og 1992 fortrinsvis veteraner, som havde kæmpet mod Sovjet i Afghanistan. Da var jeg begyndt at arbejde for Politiets Efterretningstjeneste, og her blev der overvåget personer, som var i gang med at planlægge bankrøverier og terrorhandlinger, fortalte Hans Jørgen Bonnichsen.

Den erfarne politichef forklarede, at også terrorangrebet den 9/11 2001 på Word Trade Center i USA, også drejede sig om ramme amerikanske interesser. Dog med den forskel, at her drejede det sig om at slå så mange mennesker ihjel af så mange forskellige nationaliteter som muligt. Og det er helt optimalt hvis de kan ramme de vantros symboler.

– I dag er der en væsentlig forudsætning for at terroristerne får succes. Og det er, at udføre handlingerne på tidspunkter hvor store TV-stationer som CNN, BBC kan etablere ”Breaking News”, så man kan sende disse rædsler direkte ind i stuerne til millioner af seere, forklarede den rutinerede politichef.

På den måde bliver fornuften frygtens første offer, og netop frygten er det stærkeste redskab, som terroren bevirker.

– Vi så det umiddelbart efter 9/11, hvor amerikanerne fravalgte verdens mest sikre transportmiddel, nemlig flyet, og valgte bilen. Seks måneder efter terrorhandlingen, var der dræbt 1.600 flere personer end ellers på de amerikanske landeveje.

– Derfor er der bevis for, at den der styrer frygten, styrer landet understregede Hans Jørgen Bonnichsen.

Overfor publikum erkendte efterretningschefen, at amerikanerne benyttede tortur på Guantanamobasen på Cuba, hvor mistænkte terrorister og medsammensvorne blev anbragt.

Blandt andet blev der brugt waterboarding. Det er en torturmetode, hvorved man tvinger vand ned i lungerne på en fastbundet person. Under processen tvinges personen til at holde munden åben, og ansigtet er dækket med gaze, således at vandet ikke kan spyttes ud. Ifølge læger er der tale om en slags kontrolleret kvælning.

– Hvis jeg var blevet udsat for det, ville jeg på stedet tilstå mordet i Finderup Lade, og erklære, at min kone er medskyldig, erklærede Hans Jørgen Bonnichsen.

– Derfor blev brugen af tortur ødelæggende for efterforskningen, og dermed indsatsen mod terror, understregede han.

I Danmark benytter efterretningstjenesten i vid udstrækning præventive samtaler.

– Disse samtaler har en effekt. Når vi ser et ungt menneske bevæge sig ind i en kreds, som indebærer risici og kan blive radikaliseret. Hvad er så mere naturligt at gribe fat i det unge menneske, og gøre ham begribelig at der findes andre måder at løse problemer på, end at benytte vold. I 8 ud af 10 tilfælde virker det, konstaterede Hans Jørgen Bonnichsen.

Hans Jørgen Bonnichsen har været chefkriminalinspektør ved politiet i mere end 40 år, og har medvirket til opklaringen af 40 drab. I 20 år var han en del af Rejseholdet, hvor han beskæftigede sig med alt lige fra drab til bedrageri. Efterfølgende fungerede han som souschef for Rejseafdelingen og som operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Efter Hans Jørgen i 2006 gik på pension, har han fungeret som Danmarks Radios efterretningsekspert, hvor han benytter sin viden og erfaring fra politiet, når han kommenterer på aktuelle sager. Hans Jørgen holder desuden spændende og vedkommende foredrag, som er fyldt med indlevelse og spænding, når han fortæller om politiets arbejde og arbejdsmetoder.

Hans Jørgen Bonnichsen er forfatter til flere fagartikler og bøger. Han har også bidraget til antologier om overvågning, kunst og efterretning. Han har både en national og international politilederuddannelse. Han har desuden en BA i litteraturvidenskab med kunsthistorie fra Københavns Universitet. Af andre universitetskurser kan bl.a. nævnes symbolisme, Islam og renæssance.

Arrangementet blev støttet af Kulturstyrelsen under Statens Kunstfond.