Foreningsnyt

Store kontanter på spil til kæmpe sponsor-julebanko i Romalt

Der plejer at være fuldt hus til julebanko i Romalt Aktivitetshal.

Der er store kontanter på spil, når Romalt Kultur- og Forsamlingshus torsdag den 21. november kl. 17.30 slår dørene op til det store, årlige sponsor-julebanko i Romalt Aktivitetshal.

Ud over de tre store, kontante præmier på hhv. 3000 kr. og 2 x 1000 kr., er der chance for at vinde et væld af sponsorgaver på de i alt 20 spil plus forskellige lotterier. Der er alt lige fra vinkurve og blomster til motorolie.

Der er hele 350 pladser i hallen, og forsamlingshuset opfordrer til, at man kommer i god tid, så man kan sidde sammen.

Dørene åbnes kl. 17.30, og bankospillet begynder kl. 19. Bestyrelsen håber på fuldt hus, overskuddet går til forbedringer og fornyelser i kultur- og forsamlingshuset.

Hallens café åbner kl. 16.30, hvor der er mulighed for at købe en varm ret, sandwich, pølser m.m.

 

Kommentarer