Stor åbningsfest: Genbrugskæde slår dørene op til ny butik i Randers

Lørdag den 22. marts slår den genbrugsbutikskæden Kirppu dørene op til en ny filial på Marsvej i Randers. Åbningen markeres med et festligt arrangement fra klokken 10 til 17, hvor alle er velkomne.
Kirppu er Danmarks største loppesupermarkedskæde, hvor både købere og sælgere har mulighed for nemt at gøre gode genbrugsfund – og i butikkerne kan der findes alt fra tøj og sko til boligindretning og samleobjekter. I den nye butik på Marsvej i Randers kommer omkring 400 stande.
Åbningsfest for hele familien
Åbningsdagen bliver fejret med konkurrencer, gratis fadøl og sodavand samt besøg af maskotten, Loppen Louie, og butikken vil bugne af unikke loppefund, lover driftschef Pernille Seidenfaden.
– Vi oplever en stigende interesse for genbrug i hele landet, og vi glæder os til at byde alle velkommen i vores nye butik i Randers. Vores koncept gør det nemt for alle at sælge deres brugte ting og finde gode genbrugsfund – og vi håber, at mange vil kigge forbi til en hyggelig åbningsdag, fortæller hun.
Kommentarer