Ø. Tørslev

Skolebørns læselyst falder med alderen – sådan motiveres de

I takt med at børn i skolealderen bliver ældre, falder læsegejsten, viser en ny undersøgelse, 'Børn og unges læsning 2021'. Foto: PR

En 9. klasseelev i Randers Kommune får i snit en karakter på 7,0 i læsning. For at højne niveauet kan man motivere børn i de tidlige skoleår til at opretholde læsningen. Få gode råd til hvordan.

I takt med at børn i skolealderen bliver ældre, falder læsegejsten, viser en ny undersøgelse, ”Børn og unges læsning 2021”, fra Center for Anvendt Skoleforskning, og det går ud over læseevnen. En 9. klasseelev i Randers Kommune får i gennemsnit en karakter på 7,0 i læsning, og det er det samme som landsgennemsnittet på 7,0. For at opretholde læsemotivationen bør der øges fokus på at motivere børnene til at læse i skolerne såvel som på hjemmefronten. Det påpeger Lisbet Vestergaard fra tænketanken Fremtidens Biblioteker, der er projektleder på den nye undersøgelse: 

– Der opstår nemt et læsegab mellem eleverne i en klasse hen over sommerferien, hvor de, der ikke har åbnet en bog, kommer bagud. Når børnene kommer fra ferie, kan man i skolen og på hjemmefronten hjælpe børnene med at finde og opretholde læselyst ved at følge enkle råd. 

Ifølge Lisbet Vestergaard har blandt andet coronanedlukning af folkebiblioteker medført, at det oftere er en e-bog eller lyd-bog, børn tager i brug. Skolebørns interesse for læseapps er udgangspunktet for Pickatale, der udvikler læse- og lytteapps til familier og skoler i Danmark, som muligvis bliver rullet ud på skoler i Randers Kommune i 2022.

– Mange skolebørn er i dag allerede fra skolestart erfarne brugere af digitale midler, og det stiller krav til de digitale læremidler om at tage del i at vække børnenes læseglæde. For eksempel har vi med Pickatales læseapp gode erfaringer med at tilbyde et moderne læseunivers med populære bøger, som motiverer læselysten, siger Thomas Tegner, der er landechef for Danmark hos Pickatale, siger Thomas Tegner, der er landechef for Danmark hos Pickatale.

Lisbet Vestergaard giver her fem gode råd til at fremme skolebørns læselyst til dig, som er lærer, bibliotekar, pædagog eller forælder. 

1. Læs højt for børnene

Det fremmer børnenes læselyst at skabe et hyggeligt fællesskab omkring højtlæsning.

2. Gør læsestoffet let tilgængeligt

Sørg for, at børnene er omgivet af læsestof. Spred for eksempel bøgerne i lokalet med forsiden opad, eller lad læseapps være let tilgængelige på skolens iPads eller computere.

3. Skab nye rammer for læsningen

Iscenesæt læsningen, og tag den ud i nogle nye rammer – for eksempel skoven, parken eller skolegården.

4. Udforsk læseformaterne

Udforsk de forskellige læseformater, der findes. Lad for eksempel børnene lege med interaktive læseapps, eller hør en lydbog.

5. Snak om læsestoffet

Samtale om læsestoffet inspirerer og motiverer børn til videre læsning.

 

Kommentarer