Randers By

Randers-virksomhed nomineret til prestigiøs pris

DIRA Automatiseringsprisen overrækkes af faglig leder på Teknologisk Institut og sekretariatsleder i DIRA Søren Peter Johansen. Foto: MCH/Lars Møller.

Kombiovn-producenten Hounö fra Randers er blandt de tre nominerede virksomheder til DIRA Automatiseringsprisen, der 13. september 2022 uddeles på Automatik-messen i Brøndby Hallen.

Virksomheden Hounö fra Randers, der producerer kombiovne, er nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2022. Den prestigiøse pris uddeles 13. september på Automatik-messen i Brøndby Hallen, og Hounö kæmper med Palsgaard Spær fra Hampen og S.E.W. North Filtration fra Maribo om den store ære.

Hounö har ifølge Dansk Robot Netværk (DIRA) automatiseret afrensning af rustfrie svejsninger – en proces, der før var manuel og med brug af miljøfjendsk og farlig kemi.

Automatik 2022 arrangeres af MCH A/S i samarbejde med BITVA, DIRA og VELTEK og finder sted i Brøndby Hallen 13.-15. september.

Læs mere om DIRA Automatiseringsprisen og de tre nominerede.

Kommentarer