Resultatet af den årlige vurdering af om eleverne i 8. til 10. klasse på skolerne i Randers Kommune er parate til uddannelse er netop blevet offentliggjort og drøftet på Skole- og Uddannelsesudvalget. Resultatet viser, at skoleeleverne i Randers Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet.

Uddannelsesparathedsvurderingen – eller UPV – bliver brugt af skolerne til at finde elever, som har brug for en fokuseret skole- og vejledningsindsats for at blive uddannelsesparate. Eleverne bliver både vurderet ud fra faglige forudsætninger og deres personlige og sociale modenhed. Vurderingen skal hjælpe med til at klarlægge, hvad der kan sættes i værk for at hjælpe eleven til at blive klar til næste skridt på uddannelsesvejen.

Eleverne bliver første gang vurderet i 8. klasse. Her er andelen af elever som ikke er uddannelsesparate (IUP) steget til 31,5 procent. Det er en stigning på 3,5 procentpoint i forhold til 2017. I samme periode er landsgennemsnittet steget fra 28 til 32 procent. Det gælder dog ikke Assentoftskolen og Nørrevangsskolen, hvor andelen er reduceret med henholdsvis 0,4 procentpoint i Assentoft og hele 15,3 procentpoint på Nørrevangsskolen, som med 20,3 procent nu er den kommuneskole, der har den laveste andel af ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse.

Grunden til, at antallet af ikke uddannelses-parate elever i 8. klasse generelt er steget, er de øgede faglige krav til optagelse på gymnasiet.

Fremgang i 9. klasse

I 9. klasse vurderes alle elever igen. Her er andelen af ikke uddannelsesparate elever faldet fra 19,1 i 2017 til 16,5 procent. Der findes endnu ikke landstal for 9. årgang, men en sammenligning viser, at Randers ligger på niveau med landets fem største byer.

Den største fremgang på de kommunale skoler ses på Fårup Skole og Grønhøjskolen, hvor andelen af ikke-uddannelsesparate elever er faldet med henholdsvis 28 og 33,2 procentpoint. Faktisk er Grønhøjskolen på bare et år gået fra at være den kommuneskole med den største andel ikke uddannelsesparate elever (42,9 procent i 2017) til nu at have den mindste andel med 9,7 procent.

Den generelle fremgang i vurderingen af uddannelsesparatheden blandt eleverne i 9. klasse skyldes primært lavere faglige krav på 9. årgang kombineret med den målrettede skole- og vejledningsindsats, der er blevet iværksat efter sidste års UPV.

Et brugbart værktøj

– Målet med en vurdering af uddannelsesparathed er, at vi sammen med eleven, forældre, skole og Ungdommens Uddannelsesvejledning finder frem til den bedste indsats for at gøre eleven i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det ser ud til at virke. Det går godt i Randers,” siger skolechef Henrik Johansen.

Undervisningsministeriets prognose for afgangselever, der blev lavet i december 2017 viser, at det kan forventes, at 85% af afgangseleverne fra 2017 i Randers vil gennemføre en ungdomsuddannelse, inden de bliver 25 år. Det forventes at landsgennemsnittet vil komme til at ligge på 84 procent, og selvom der alene er tale om en prognose, giver tallene en indikation på, at de unge i Randers Kommune er på niveau med landsgennemsnittet i forhold til at tage en ungdomsuddannelse