Randers får 10. klasse i både nord og syd
En ny organisering af Randers Kommunes 10. klassestilbud betyder, at der fra skoleåret 2022/23 vil være tilbud om 10. klasse i både nord- og sydbyen. Det har Randers Byråd besluttet på et møde den 14. juni 2021.
I dag er kommunens 10. klassestilbud organiseret i Centerlinje 10 på Nørrevangsskolen i nordbyen. Og fra skoleåret 2022/23 vil det også være muligt at gå i 10. klasse på Tirsdalen Skole i sydbyen. Det har Randers Byråd besluttet på mødet den 14. juni 2021, hvor en ny organisering af Randers Kommunes 10. klassestilbud blev vedtaget.
Forslaget til en ny organisering af 10. klasserne har været i høring og du kan læse alle høringssvar her.
10. klasse er for elever, som er usikre på valg af ungdomsuddannelse eller har brug for et ekstra skoleår for at kunne leve op til kravene på en ungdomsuddannelse.
Ud over de rene kommunale tilbud om 10. klasse, findes EUD10, som er et 10. klassestilbud for elever, der gerne vil forberede sig til en erhvervsuddannelse eller EUX. Derudover er det muligt at tage 10. klasse på privatskoler og efterskoler.
Kommentarer