Politiet efterlyser vidne til hærværk på gravsten i Randers
Søndag den 29. maj modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var væltet flere gravsten på Øster Kirkegård på Østervangsvej i Randers C.
Det er politiets formodning, at hærværket blev begået lørdag aften, den 28. maj, og politiet vil derfor meget gerne i kontakt med en mand, der på dette tidspunkt var ude at lufte sin hund på kirkegården.
Vidnet, som politiet gerne vil i kontakt med, har tilsyneladende set både hærværket og gerningsmanden, og hans vidneforklaring kan derfor have stor betydning for efterforskningen.
Østjyllands Politi opfordrer vidnet til at kontakte politiet på telefon 114.
Kommentarer