Påskehygge på Randers Pipliotek – gratis arrangement for børn

Fra mandag til onsdag i uge 16 kan du hygge med at fremstille påskepynt på Hovedbiblioteket – i påskens anledning omdøbt til Randers Pipliotek.
Lav små søde kyllinger i garn til ophæng på en forårsgren, en påskeperleplade eller et vippeæg. Der er gratis arrangement for børn og deres voksne i alle påskens hverdage fra klokken 10 til 14.
– Påsken er en af de højtider, der stadig samler folk på tværs af generationer. Mange har gode minder fra en tid, hvor der flittigt blev fremstillet påskepynt i familierne, og det vil vi gerne give muligheden for at give videre, siger Sanne Andersen, koordinator for teamet Børn og Unge på Randers Bibliotek.
Alle piplioteker i Randers Kommune holder åbent som vanligt fra mandag til onsdag op til påsken.
Hovedbiblioteket holder lukket fra skærtorsdag til og med anden påskedag, mens der er åbent for selvbetjening på de lokale pip-lioteker i Dronningborg, Kristrup og Langå alle dage fra 6 til 22.
Bogbussen kører ikke i uge 16, men ruller igen fra tirsdag den 22. april.
Kommentarer