Kultur

Oplev Aarhus-bandet Singvogel på Von Hatten fredag den 19. april

Singvogel. Pressefoto

Aarhus-bandet Singvogel har spredt deres egen udgave af rock’n’roll, inklusiv fuzzede riffs, catchy melodier, soniske udflugter og kaos på den danske rockscene siden begyndelsen af århundredet.

Og der er stadig rigeligt med peber i bøssen, når Singvogel går på scenen med et knasende, glitrende rock’n’roll-show af fuzz-træblæser-garagetråd med danske tekster, der trækker fingeren ud af navlen og stikker den op i kosmos.

Af anmelderne er bandet blandt andet kaldt “Iggy & The Stooges i Storcenter Nord” og “en beskidt bastard af poetisk punkrock”.

Den 22. marts landede de deres nye album, Glammer, på Radar i Aarhus. Albummet byder på en eklektisk bunke rock’n’roll. Der er dystopi på en dødssejler, klimanoia og nedtur for chefen i teksterne med glimmer og alderens uvidenhed på toppen af det hele.

Derudover kan man også opleve det lokale punkband &8&8&8.

Læs mere om koncerten på facebook.

 

Kommentarer