Navnenyt

Ny skoleleder til Hobrovejens skole

Lene Hammerby. Foto: Randers Kommune.

Randers Kommune har netop ansat Lene Hammerby som skoleleder på Hobrovejens Skole. Lene tiltræder stillingen den 1. marts 2022.

Lene Hammerby er ikke et nyt ansigt på Hobrovejens Skole. Hun kommer nemlig fra stillingen som viceskoleleder, som hun har besiddet siden 2015. Lene er 44 år og bor i Randers med sin familie. På CV’et er mere end 20 års erfaring i arbejdet med børn og unge, 11 års erfaring med skoleledelse fra skoler i Randers og en diplomuddannelse i skoleledelse.

“Lene Hammerby har erfaringen, ambitionerne og kompetencerne til at fungere som skoleleder på Hobrovejens Skole. Jeg er helt sikker på, at Lene kan være med til at fortsætte med at lede skolen i en god retning og skabe udvikling,” siger Carsten Fredslund Andersen, skolechef i Randers Kommune.

“Jeg glæder mig meget til at fortsætte på Hobrovejens Skole i en ny rolle, og fortsætte den positive udvikling, skolen allerede er i. Som skoleleder ser jeg blandt andet frem til at være en del af et skoleledernetværk, hvor vi alle bidrager til og arbejder med at skabe sammenhæng mellem de fælles kommunale beslutninger og de strategiske aftalemål,” siger Lene Hammerby.

Kommentarer