Landdistriktspolitikken trænger til nytænkning. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og Københavns Universitet, at regeringen og Folketinget laver en frilandsbyordning, som skal give landsbyerne mod på at afprøve nye veje for landdistriktsudviklingen.

Syv danske kommuner får fuldstændig frihed til at gentænke enten folkeskole-, dagtilbud- eller ældreområdet. Sådan lød forslaget fra statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes tale under Folketingets åbning. Et spændende forslag, som med fordel kan overføres til det helt nære landsbyniveau, hvor det for alvor kan bringe nærheden tilbage.

Det mener Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer og IGN/Københavns Universitet, der i fællesskab har fremsendt et forslag om en frilandsbyordning til regeringen og Folketinget.

Kernen i forslaget er, at ti landsbyer og småøer gennem en frilandsbyordning får mulighed for at afprøve deres egne projekter, som ellers er begrænset af lovgivning og administration, og derved lade de stærke lokale civilsamfund demonstrere nye veje. Over fire år og med et budget på 20 millioner kroner skal forsøget tegne konturerne af fremtidens progressive landdistriktspolitik.

– Coronakrisen og nedlukningen af Danmark har blotlagt bylivets begrænsning. Vi oplever en stigende interesse for livet på landet og på de små øer, og det skal landdistriktspolitikken omfavne og vende til positiv udvikling. Desværre oplever vi alt for ofte, at nytænkende og eksperimenterende idéer bremses af regel- og lovværk, før de når at skabe erhvervs- og boligudvikling. Det vil vi forsøge at ændre ved at skabe en frilandsbyordning, fortæller formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.