Uggelhuse

Ni ældre udstykninger i landdistrikterne gøres færdige

Flere steder i kommunen blev der for år tilbage udstykket grunde i landdistrikterne, og nogle af disse grunde står stadig ubebyggede og til salg.

Når kommunen byggemodner, bliver vejene i første omgang anlagt uden slidlag og fremstår derfor ufærdige indtil slidlaget bliver lagt på, ligesom de hurtigt får huller. Det er til gene for de, der allerede har bygget og bor på grundene, men også for mulige købere. Det vil der nu blive rettet op på.

De udstykninger, hvor der nu vil ske forbedringer, er:

Vangen i Gassum
Æblehaven i Asferg
Basager del 1 i Harridslev
Granvænget i Fårup
Tjærbyvangsvej i Dronningborg
Løvsangervej i Øster Bjerregrav
Charlotte Amalievej i Ålum
Lergravsbakken i Mellerup
Koglevej i Uggelhuse.

Kommentarer