Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller.

Sjældent har disse ord fra salmen »Altid frejdig når du går« givet så eget mening, og haft så stor vægt, som da frihedskæmperen og nationalhelten fra Hvidstengruppen, Svend Egon Andersen blev bisat fredag. Det skete fra Knebel Kirke hvor omkring et halvt hundrede mennesker deltog i ceremonien.

Da Svend Egon Andersen tirsdag aften sov stille ind, 97 år gammel, døde med ham et stykke danmarkshistorie, da han var den sidste fra Hvidstengruppen, og dermed det sidste vidne om det som skete ved våbenmodtagelserne på »Mustard Point.«

Pastor Jan Schmidt forestod bisættelsen, og i sin tale over Svend Egon Andersen sagde han bl.a.:

– Da han hørte om henrettelserne af de otte fra Hvidstengruppen, blev han så oprørt, at han overvejede at rejse tilbage til Danmark og genoptage kampen, koste hvad det ville. Han blev dog i Sverige og kom til Helsingør 5. maj. Herefter søgte han tilknytning til den danske hær. Han gennemførte flere skoleophold og kurser – de fleste med udmærkelse.

– Tidligere havde han på alle måder hyldet det frie initiativ og ikke givet meget for offentlig virksomhed. Men da han fik behov for hjælp fra vores lokale plejecenter Lyngparken, kom han nu nærmest til at elske dem, der kom og hjalp. Han fik også særdeles god hjælp og støtte fra sine naboer og i lange perioder af sin niece Käthe, der også sad hos ham, da han stille sov ind tirsdag aften.

– Uopfordret talte Sved Sjældent om krigen. Men blev han spurgt, så var han en fantastisk fortæller. Han deltog i mindedagene i Hvidsten den 29. juni. Ved 60-årsdagen i 2004 havde arrangørerne glemt, at han stadig var i live. Det var der lavet om på i 2009 og 2014. Han var ikke altid tilfreds med de talere, der optrådte. Men da Per Stig Møller talte i 2014 følte han, at her var der endelig en mand, der havde sat sig ordentligt ind i tingene.

– Svend Egon Andersen blev brugt som konsulent på filmen om Hvidstengruppen og var hædersgæst ved premieren. Han syntes nu ikke, at filmen havde så forfærdeligt meget med virkeligheden at gøre, men mente alligevel, det var vigtigt, at historien blev fortalt, så vi stadig kan blive mindet om, at friheden aldrig er en selvfølge.

– Men under alle omstændigheder, så skriver vi Danmarkshistorie i dag ved at bisætte det sidste medlem af en af Danmarks mest berømte modstandsgrupper. Vi bøjer os i respekt for en mand, der kæmpede for alt, hvad han havde kært, og som var villig til at dø, om så det gjaldt.

Æret være Svend Egon Andersens minde.

Under bisættelsen stod personel fra hjemmeværnskompagni Djursland, Våbenbrødrene for Ebeltoft og Omegn samt Ebeltoft Marineforening fanevagt til ære for Svend Egon Andersen.